
Søren Hagen
f. 1957 - Utterslev
Søren Hagen f. 1957, er en dansk maler, kendt for sine stramt komponerede nyrealistiske oliemalerier, hvor der er gjort rede for hver detalje. Hans kunst opererer med mange lag af betydninger, i forbindelse med de manipulationer han tilføjer virkeligheden. Siden sit store gennembrud i 1986 - hvor hans billeder blev antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling, fik dem vist i tre landsdækkende aviser og solgte til Ny Carlsbergfondet - har Søren Hagen om nogen manifesteret maleriets genkomst på kunstscenen med sine undertiden monumentale lærreder. Årets Kunstner hos Jyllands-Posten 2003. Tidligere modtager af Akademirådets Pris.
Malerier
Præsentationen nedenfor giver et historisk indblik i Per Morten Abrahamsens praksis.
Send en forespørgsel og modtag et showroom med alle tilgængelige værker.
Proces
Indgangsvinklen
Søren Hagens arbejdsmetode bygger på en samplende tilgang til virkeligheden. Med udgangspunkt i fotografier – ofte egne snapshots fra rejser eller hverdagslige observationer – skaber han digitale collager, som danner grundlaget for hans værker. Disse billedfragmenter sammensættes med præcision og udvælges ud fra både kompositoriske og betydningsmæssige hensyn.
Eksekveringen
Den efterfølgende maleproces er præget af koncentration og kontrol, hvor farvelag og detaljer overføres til lærredet i en realistisk og minutiøs stil. Resultatet er værker, der mimer virkeligheden, men samtidig er konstruerede – billeder, der fremstår som mentale landskaber eller drømmesekvenser, hvor det faktiske og det fiktive smelter sammen.

Baggrund
Søren Hagen er født i 1957 – og debuterer på kunstscenen knap tredive år senere. En debut der byggede på en lykkelig kombination af kunstnerisk talent, energi og personligt fokus. For hans baggrund var ikke udpræget kulturel eller kunstnerisk. Nærmest tværtimod. Han voksede op i et arbejdermiljø i Københavns nordvest kvarter, og selv om hans far var særdeles vidende og søgende af natur, så var kunst ikke en del af virkeligheden i hjemmet. Hvor trangen til billedet kom fra står ikke helt klart, men den kom. Og, den næredes af den unge mands eksplicitte opfattelse af, at livet, verden bød på mere end det han så i sin hverdag. Hans mentale set-up var at afdække og undersøge verden gennem billedet og tilfredsstille sin hunger efter at skabe en verden på lærredet – og allerede tidligt afprøvede og udfordrede han sit materiale. Papiret, lærredet, farverne, motiverne skulle nå en form der var hans, som indrammede hans blik på verden. I denne proces blev billederne mere og mere skarptskårne, mere figurativt fokuserede, mere realistiske. Med dette realistiske fokus finder Søren Hagen det udtryk, han søger.

Cyklus
Dyk dybere
Med udstillingen Cyklus udforsker Søren Hagen livets og naturens kredsløb gennem runde lærreder, der udfordrer maleriets traditionelle form. Gennem intense farvesammensætninger og en stærk sans for atmosfære og tekstur skildrer Hagen det uundgåelige møde mellem menneske og tid. Udstillingen kredser om naturens rytmer og den smerte, der opstår, når disse cyklusser forstyrres. Hagen formår at forene præcision og følelse i motiver, der både er nærværende og drømmende.
Curriculum Vitae
CV
Solo udstillinger
2023
Cyklus, Galleri Franz Pedersen, Horsens
2022
Galleri Christoffer Egelund, København
2018-21
Galleri Franz Petersen, Horsens
2017
Folketeatret ”Ghita Nørby” 60 års jubilæum
2013/14
ISCENESÆTTELSER. KASTRUPGÅRDSAMLINGEN, KASTRUP
Gruppe udstillinger
2021-15
Portræt nu! Nationalhistoriske Museum. Danmark
2021-15
Portræt nu! Ljungbergmuseet. Sverige
2019
Dronninglund Kunstcenter. Portrætudstilling
2018-19
Realistisk Set. Bredgade Kunsthandel
2019-03-91
Huset i Asnæs
Andet
1992-90-89
Forårs- og Efterårsudstilling, Charlottenborg, København
1990-86
Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning, København
1990-86
Kunstnernes Påskeudstilling, Aarhus
1987-86
Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup
1992
Galleri 11, DR TV
Priser
Samlet
C.O. Carlsens præmie af Akademirådets og
Kunstnersamfundets jury
Henry Heerups legat
Kunstmaler H.C. Koefoeds og C. Kofoeds legat
Theodor von Irgens-Bergh og Hustru Gisela von Irgens-Berghs kunstnerlegat
Vinder af konkurrencen Mit bedste kunstværk, Charlottenborg, København
De Bielkeske Legater/Stiftelsen Sorø Akademi
Bikubenfonden
Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond
Knud Højgaards Fond
JL-Fondet
Georg Harms’ Fond
Årets Kunstner, Kunstprisen 2003, Jyllandsposten.
Solarfonden
Holger Stjernholms Fond
Højesteretssagfører C.L. Davids legat
Augustinus Fonden
Aage & Johanne Louis- Hansens Fond
Jyllandspostens Fond
L.F. Foghts FondCommissions
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret på galleriet
Ønsker du at få besked når der er udstillinger, projektlanceringer eller nye interessante værker så anbefaler vi at du skriver dig op til vores nyhedsbrev.