Cyklus

Cyklus, En cyklus er karakteriseret ved mere eller mindre regelmæssigt tilbagevendende fænomener, hændelser, ensartede processer eller tilstande. Naturen manifesterer sig ofte på en måde, som bevirker, at vi anskuer udvikling og forandring som cyklisk. Et døgn har et kendt forløb, Månen gennemgår på ca. 29,5 døgn en cyklus fra fuldmåne til næste fuldmåne, årstiderne kommer og går i en fast rækkefølge og afspejles i det levende. Vi opfatter ofte livet som en cyklus med en begyndelse, når vi bliver født, en kulminationsfase og en afslutning. For det enkelte menneske er der egentlig ikke tale om en cyklus, men om et forløb, der ikke kan gøres om eller gentages på den samme måde. Når vækstforløb eller livsforløb således opfattes som cykliske og betegnes som "livscyklus", ligger der heri en betragtning over flere generationer. Vi taler også om livscyklus for dyr, planter og andre organismer. Man kan ikke to gange træde ud i samme flod, sagde den græske filosof Heraklit. I det mindste er der altid tiden til forskel. Derfor kan det synes paradoksalt, at vi er så tilbøjelige til at anskue disse fænomener som cykliske. Cyklus-begrebet kan ikke adskilles fra begrebet tid. Men mens en ægte cyklus må være en sluttet ring, kan tiden kun erkendes som en pil med én retning og ét forløb. I den klassiske græske geometri er cirklen, kyklos, den perfekte figur. I middelalderen var cirklen den himmelske figur, repræsenterende himmellegemerne og evigheden. Den rette linje var den jordiske figur. Så måske udtrykker vores hang til at tillægge naturens fænomener en cyklisk dimension netop, at vi tilstræber det ideale. Samtidig kan opfattelsen af, at alting i naturen foregår i tilbagevendende og genkendelige mønstre, give os en fornemmelse af tryghed, bl.a. fordi vi så er forberedt på, hvad der vil komme”. Citat slut

Hvorfor Cyklus?

Hvorfor hedder udstillingen Cyklus? Cyklus er blevet til som en besværgelse af de tilbagevendende fænomener som er større, langt større end det enkelte menneske. Universets, himmellegemernes, naturens, kvindens cyklus. En undtagelsestilstand opstår i erkendelsen af, at vores eksistens på jord desværre ikke er cyklisk. Det er dette smertefyldte i vores eksistens der interesserer mig – at vi mennesker kommer ind i cirklen og er her så kort tid – ydermere med en følelse af at leve i en dystopisk tid. Den påvirker vores tidsånd i dag mere end i nogen anden epoke, og dette prøver jeg at indfange i mine malerier, at vi mennesker er ved at ødelægge dele af Cyklus. Udstillingens titel Cyklus understreges af at samtlige billedformater er runde. Vi tænker for det meste i traditionelt firkantet maleri, næsten alle billeddannelse vi omgiver os med er kvadrede. Den runde form er så at sige et benspænd, et godt trick som andre anvendelige tricks. Jeg skal henlede opmærksomheden på renæssancen perspektivtricks, herunder toning over i det disede lyseblåt. Altså et trick hvor kunstnerens Ide kan udfolde sig inden for det givne format, rundt eller perspektiv i en traditionel firkant. Cyklus er tilmed grafisk flot, det er virkelig et betydningsfuldt og udfordrende begreb. Som 65-årig etableret kunstner føler jeg, at det er vigtigt at udfordre sig selv, det gælder såvel form som indhold. At skabe udfordringer over for sig selv og beskueren. Det kompositoriske i det at få et rundt maleri til at fungere er en seriøs disciplin.